Michell Bak
9Feb/100

Opdateringer til PhotoWiz

Jeg har i de sidste par dage frigivet et par opdateringer til PhotoWiz, og ville lige gøre opmærksom på det.

Den første opdatering var version 1.10, og den primære nyhed var at programmet nu selv tjekker efter opdateringer, når man starter programmet. Det kræver naturligvis en aktiv forbindelse til Internettet, og der bliver ikke tjekket for opdateringer, hvis dette ikke er tilgængeligt.

Derudover har jeg tilføjet understøttelse for yderligere to kameraer - Olympus PEN E-PL1 (version 1.10) og Canon 550D (version 1.11). Sidstnævnte version blev frigivet her til aften, og retter en mindre fejl, når dybdeskarpheden var uendelig. Fejlen har dog ikke været af større betydning.

Jeg har tænkt mig at tilføje nogle flere indstillinger til programmet i kommende opdateringer, f.eks. mulighed for at vælge et anderledes "standard kamera", når programmet startes. Men jeg vil også meget gerne høre fra dig, hvis du har ønsker eller idéer til programmet - eller andre fotoprogrammer for den sags skyld!

Som altid finder du PhotoWiz lige her - det er gratis!

Kommentarer (0)

Der er i øjeblikket ingen kommentarer.


Tilføj en kommentar