De nye objektiver
Ja, jeg har jo fået fat i lidt nyt legetøj, så jeg tænkte at jeg lige ville dele nogle billeder og hurtige tanker omkring mine to nye objektiver, nemlig Nikons professionelle 14-24 mm f/2.8G og det noget mere billige professionelle 85 mm f/1.8D. Lad os lægge ud med 14-24'eren, da det er både den største og dyreste af de to.


Tryk på miniaturerne for større udgaver.
Der er naturligvis tale om et ultra vidvinkelsobjektiv, og det fungerer afsindigt godt på fuldformatskameraer. Med en mindste brændvidde på blot 14 millimeter, kan man få helt ekstremt meget med i billedet. Objektivet tegner utroligt skarpt, selv ved største blændeåbning, og er så godt som optisk perfekt. Det er virkelig et lækkert objektiv, om end det er en kende stort og fylder godt i fototasken.


Tryk på miniaturerne for større udgaver.
85'eren er et lysstærkt objektiv, der egner sig rigtig godt til portrætter pga. dens lækre bokeh. Den er ikke helt så lækker, som den bokeh man får fra det betydeligt dyrere 85 mm f/1.4, men der er ikke meget galt. Jeg er ret imponeret over skarpheden, selv ved største blændeåbning. Det er naturligvis ikke super skarpt, og det mangler også en anelse kontrast, men hidtil har det ikke været noget, jeg ikke har kunne rette i efterbehandlingen. Med en pris på godt 3.000 kr., kan det klart anbefales!
december 8th, 2009 - 18:53
Ja – fine ser de ud! Glæder mig til at se billeder taget med din 14-24.
december 9th, 2009 - 08:43
ja vi vil ha billeder taget med 14mm