Gråkort – hvorfor man ikke bør undvære dem

Indrømmet, jeg bruger Lightroom og Photoshop i timevis hver dag, og jeg er vild med teknologiens fremskridt og de ting, man kan bruge computerprogrammer, såsom Lightroom og Photoshop, til.

I dag vil jeg gerne fortælle lidt om gråkort, og hvorfor man som fotoentusiast ikke bør undvære et gråkort i fototasken. Et gråkort bruges til at indstille kameraets hvidbalance efter. Et typisk gråkort har en såkaldt 18% grå overflade. Det, man bruger sådan et gråkort til er, at tage et enkelt billede med gråkortet i de lysforhold, man skyder billeder i, hvorefter det ganske enkelt gemmes væk. Dernæst kan man på computeren importere det første billede, og ved hjælp af Photoshop vælge gråkortets overflade som et gråpunkt, hvorefter billedets farver bliver korrigeret. Der findes også andre gråkort med f.eks. helt hvide og sorte områder.

Jeg vil nu vise forskellen mellem et uredigeret billede og et billede, hvor hvidbalancen er indstilt efter et gråkort i dårlig belysning.

Uredigeret billede, konverteret fra RAW.

Som det fremgår af billedet, er det et noget kedeligt billede. De sorte områder er ikke sorte og de hvide områder fremstår næsten grå. Ved at indstille en eller flere af de tre eyedroppers i Photoshop (Image -> Adjustments -> Levels...), kan man hurtigt justere på billedets niveauer. Det ses afbilledet herunder.

De tre eyedroppers i Photoshop - fra venstre: sort, grå og hvid.

Efter at have valgt en eyedropper er det bare om at trykke på det tilsvarende område i billedet - og voila! Så kan man komme i gang med at rette farveniveauer. Selvom det langt fra er perfekt, bliver billedet nu et helt andet med bedre hvidbalance, stærkere farver og højere kontrast.

Efterbehandlet billede.