Test: SanDisk Extreme Pro CF-kortene styrer!
Hvad er bedst - kapacitet eller hastighed? Kan du ikke svare? Det behøver du heller ikke. Den nye SanDisk Extreme Pro serie af professionelle CF-kort kombinerer både stor kapacitet og høj hastighed. De flinke PR-folk fra SanDisk har sendt mig et 32 GB Extreme Pro CF-kort for noget tid siden, og jeg har haft brugt det med mit Nikon D700 i løbet af de sidste par måneder. Jeg kan allerede sige at jeg har været meget tilfreds med kortets ydelse. Det er dog ærgerligt at mit D700 ikke understøtter kapaciteter højere end 32 GB - heldigvis er Nikon dog klar over dette problem, og vil forhåbentlig snart frigive en firmware opdatering, der retter op på denne fejl [OBS: Denne opdatering er ude nu!]. Så vidt jeg ved er det kun D300s og D3s, der understøtter 64 GB kort.
Kortet understøtter UDMA 6, hvilket mit D700 desværre ikke lader til at kunne klare. Jeg vil afprøve det med D3s, når jeg får det. UDMA 6 muliggør hastigheder på op til 720 Mbps (600x hastighed) - eller hvad der svarer til 90 megabytes data i sekundet. Det er vanvittigt! Man vil formentlig aldrig komme op på de hastigheder pga. de relativt små filstørrelser, der bliver produceret af kameraet, men hastighederne vil stadig overgå alle øvrige kort på markedet. Jeg har lavet en lille sammenligning med Extreme Pro-kortet og et par andre kort - et 8 GB Kingston Elite Pro CF kort (133x hastighed) og et 16 GB SanDisk Extreme IV CF kort (300x hastighed).
Jeg brugte mit D700 til at skyde en serie af RAW-filer indtil bufferen blev fyldt op. Billederne var alle sorte fordi jeg havde frontdækslet på objektivet, så filstørrelsen var på 10 megabytes per fil. Lukkertiden var sat til 1/250 sekund og jeg skød i Continous High-indstilling med batterigrebet tilsluttet - Nikon påstår at dette giver 8 billeder i sekundet - ud fra mine erfaringer at dømme, vil jeg mene at det må være et minimum!
Her er mine resultater, som er gennemsnittet af tre gange tests på hvert kort:
| 8 GB Kingston Elite Pro |
16 GB SanDisk Extreme IV |
32 GB SanDisk Extreme Pro |
|
| Billeder per affyring |
17 | 18 | 18 |
| Total tid |
1.8 sekunder | 1.9 sekunder | 1.9 sekunder |
| Billeder i sekundet |
9.4 billeder i sekundet | 9.5 billeder i sekundet | 9.5 billeder i sekundet |
| Tid for at tømme buffer |
43.6 sekunder | 21.9 sekunder | 18.9 sekunder |
| Tid for hvert billede |
2.56 sekunder | 1.22 sekunder | 1.05 sekunder |
Ganske overraskende, lader det til at D700 kan affyre med omkring 9.5 billeder i sekundet, hvilket er cirka halvanden billeder i sekundet mere end Nikon siger. Det kan selvfølgelig skyldes forkerte målinger, usikkerhed, o. lign. fra min side, men jeg vælger at stole på mine tests og synes derfor det er ganske imponerende.
Som du kan se ud fra tabellen herover er Extreme Pro-kortet end anelse hurtigere end Extreme IV-kortet - og en helvedes masse hurtigere end Kingston Elite Pro-kortet, som måske ikke er specielt "Pro", når det kommer til stykket. Der vil ikke være en særlig stor forskel mellem de to Extreme-kort pga. den lave filstørrelse, men hvis jeg havde skudt med et D3x eller lignende, ville tallene formentlig se noget anderledes ud.
Man lægger virkelig mærke til den forbedrede ydelse og hastighed, når man ser sine billeder igennem på kameraet. Det tager evigheder for Kingston Elite Pro-kortet at indlæse en serie af billeder, hvor det tværtimod er ganske hurtigt med Extreme-kortene. Du vil også kunne se forskel i overførselshastighederne, når du overfører billeder til din computer - især hvis du benytter en kortlæser, der understøtter UDMA 6.
Det er let for mig at anbefale dette kort til en hvilken som helst professionel eller seriøs amatørfotograf, der er villig til at betale en smule ekstra for noget godt udstyr. SanDisk-kort er virkelig gode og meget stabile. Du vil elske hastigheden og kapaciteten. I virkeligheden burde du købe dette kort, selv hvis du bare leder efter et kort med høj kapacitet. Kortet vil nemlig hurtigt blive fyldt, og indlæsning af tusindvis af billeder vil være en langsom død for de fleste.
Belysning af indendørsbilleder
En af de største udfordringer, når man arbejder med billeder af interiør er at få det hele til at se naturligt ud. Det er som regel dit job at belyse alt nogenlunde jævnt, specielt hvis billederne skal bruges til markedsføring eller lignende. For et par uger siden skød jeg nogle billeder af en restaurant, og var nødsaget til at oplyse nogle dele af restauranten fordi de var mørkere end det øvrige. Jeg elsker at bruge trådløse blitzenheder, så det var naturligvis min måde at løse problemet på.
Billedet herunder viser tre forskellige områder af lys i restauranten. Der er et mørkt område bag disken, et "normalt" område i midten og så er der et område med højlys udenfor. Jeg placerede en trådløse Nikon SB-900 bag disken og pegede den op mod loftet. Jeg prøvede at lyse op, men samtidig holde området en anelse mere mørkt end de øvrige områder. En enkelt blitzenhed gjorde arbejdet fantastisk. Man kunne sagtens rette det gule skær, der er i loftet bag disken, men det skyldes nogle lamper på den side af restauranten. Jeg har valgt ikke at gøre noget ved det udbrændte område udenfor, men det kunne godt rettes i Lightroom.
Der er som sådan intet specielt ved billedet, men det viser de forskellige lysforhold.
Det følgende billede er et bedre eksempel på hvordan man kan bruge trådløse blitzenheder til sin fordel. Jeg eksponerede efter lyset udenfor (en anelse overeksponeret) og belyste interiøret med SB-900 enheder. Resultatet er ganske overbevisende og blitzenhederne gjorde en kæmpe forskel.
Begge billeder er skudt med et Nikon D700 og et Nikkor 14-24 mm f/2.8 objektiv. Det første skud er taget ved 14 millimeter og det andet er taget ved 24 millimeter.
Mine kameraindstillinger og studieopsætning
Som lovet kommer her et indlæg omkring mine kameraindstillinger og studieopsætning fra mit forrige indlæg.
Jeg brugte mit Nikon D700 til alle billeder og brugte også et 24-70 mm f/2.8 objektiv til langt størstedelen af billederne - som regel omkring 70 millimeter brændvidde. Portrætter ser generelt bedre ud, hvis de er taget ved store brændvidder. Jeg eksperimenterede også lidt med 105'eren, men valgte at bruge 24-70'eren i stedet fordi det ikke er et prismeobjektiv og dermed ikke har fast brændvidde.
Blænden var på f/11 og jeg skød med en lukkertid på 1/250 sekund.
Fordi jeg bruger et fuldformatskamera i et studiemiljø, kan jeg sagtens skrue op for ISO-hastigheden uden at påvirke billedkvaliteten. Jeg skyder som regel omkring ISO 400 under disse forhold. Ved at gøre det, er studielamperne hurtigere om at genoplade (og så er det bedre for el-regningen!).
Nogle gange vælger jeg at skyde forbundet med computeren, så billederne kommer direkte frem på skærmen. Det er lettere at bedømme billederne på den måde - og så er det i øvrigt også lettere for modellen at se billederne. Det gjorde jeg dog ikke ved dette shoot.
Nå, det var vist dækkende for kameraindstillingerne, så lad os hoppe videre til lyset. Jeg brugte Lumen8 200 Ws studielamper - en til HiLite-baggrunden og en som hovedlys. Baggrundslyset stod på ca. halv styrke, mens hovedlyset var på mellem en ottendedel og en fjerdedel styrke. Baggrundslyset kunne måske godt skrues en anelse ned, men jeg ville gerne sikre mig at baggrunden var fuldstændig hvid overalt.
Du kan få en ide af opsætningen ved at se på dette billede og samtidig forestille dig at baggrunden er en HiLite:
Det var alt! Ganske simpel opsætning. Og det bedste af det hele er at man ikke engang behøver studielamper til at gøre dette. Almindelige strobes (trådløse blitzenheder) virker også ganske udmærket, hvis man har det korrekte udstyr og tilbehør.
Studieportrætter ved brug af Lastolite HiLite-baggrunden
For et par uger siden havde jeg et hurtigt shoot med en af mine venner, der hedder Rali. Vi gik ganske enkelt efter at få nogle af de mere traditionelle billeder og portrætter i kassen, og lagde ud med at bruge den fremragende Lastolite HiLite baggrund til at skabe en fuldstændig hvid baggrund. Jeg brugte et par Lumen8-lamper til at belyse alt - en i HiLite-baggrunden og en enkelt med paraply, der blev brugt som hovedlys. Ganske simpel opsætning.
Jeg begyndte så at skyde løs. Jeg prøvede konstant at skabe en skygge på den ene side af modellens ansigt. Skygger bidrager med dimension og dybde. Det afhænger selvfølgelig af hvilken stemning, man vil viderebringe, men jeg har som regel ikke noget imod at have en skygge på den ene side af modellens ansigt. Men det afhænger som sagt af billedernes formål.
I efterbehandlingen konverterede jeg nogle af billederne til sort/hvid. Der er en kæmpe kontrast mellem den hvide baggrund og modellen på mange af billeder. Jeg kan især godt lide billedet herunder på grund af kontrasten og hudtonerne. Også denne gang belyste jeg størstedelen af hans ansigt, mens jeg samtidig sørgede for at skabe en forholdsvis mild skygge på hans højre side af ansigtet. Det er også værd at bemærke at lyset, der kommer fra HiLite-baggrunden, nærmest former sig omkring modellens ansigt og gør et godt stykke arbejde i at fremhæve hans kindben.
Her er et andet skud fra samme opsætning, men denne gang i farver og han har også noget andet tøj på. Det her billede var faktisk et af de første fra serien. Nogle mennesker vil måske ikke synes om at jeg skar lidt af toppen, men jeg synes ikke det gør noget - tværtimod kan jeg godt lide at det giver lidt "kant" til billedet.
Vi havde efterhånden fået en del gode billeder fra denne opsætning, så vi hoppede videre til noget andet. Jeg slukkede lyset på baggrunden for at skabe en grå gradieret baggrund i stedet for den hvide, men jeg syntes ikke så godt om resultatet. Her er et hurtigt uredigeret billede fra denne opsætning, hvor man tydeligt kan se forskellen og hvilken effekt, man kan opnå, ved at slukke baggrundslyset:
Tja, det er måske ikke så dårligt. I hvert fald ikke dårligt nok til at holde mig fra at prøve igen en anden gang. Som mange andre ting i livet, kræver det øvelse.
Vi hoppede efterfølgende videre til nogle low-key billeder. Dette er måske min favorit af alle billeder. Jeg kan godt lide den måde hans jakkesæt bliver ét med den sorte baggrund, men at man samtidig stadig kan ane en hvid bluse under, der giver kontrast og en fornemmelse af virkelighed. Uden den hvide bluse havde det nok virket en anelse mærkeligt, vil jeg tro.
Jeg kommer snart med mine indstillinger og lysopsætning i et andet indlæg.
Du skal være velkommen til at stille spørgsmål i kommentarfeltet herunder. Tak!
De nye objektiver
Ja, jeg har jo fået fat i lidt nyt legetøj, så jeg tænkte at jeg lige ville dele nogle billeder og hurtige tanker omkring mine to nye objektiver, nemlig Nikons professionelle 14-24 mm f/2.8G og det noget mere billige professionelle 85 mm f/1.8D. Lad os lægge ud med 14-24'eren, da det er både den største og dyreste af de to.
Tryk på miniaturerne for større udgaver.
Der er naturligvis tale om et ultra vidvinkelsobjektiv, og det fungerer afsindigt godt på fuldformatskameraer. Med en mindste brændvidde på blot 14 millimeter, kan man få helt ekstremt meget med i billedet. Objektivet tegner utroligt skarpt, selv ved største blændeåbning, og er så godt som optisk perfekt. Det er virkelig et lækkert objektiv, om end det er en kende stort og fylder godt i fototasken.
Tryk på miniaturerne for større udgaver.
85'eren er et lysstærkt objektiv, der egner sig rigtig godt til portrætter pga. dens lækre bokeh. Den er ikke helt så lækker, som den bokeh man får fra det betydeligt dyrere 85 mm f/1.4, men der er ikke meget galt. Jeg er ret imponeret over skarpheden, selv ved største blændeåbning. Det er naturligvis ikke super skarpt, og det mangler også en anelse kontrast, men hidtil har det ikke været noget, jeg ikke har kunne rette i efterbehandlingen. Med en pris på godt 3.000 kr., kan det klart anbefales!