Selvportræt med Camera Control Pro 2.7

Nu hvor jeg endelig har fået mit D3s, kan jeg komme i gang med at tage billeder igen. Og jeg har længe haft lyst til at tage et specielt selvportræt... Efter at have set musikvideoen til "Centerpubben" af Hej Matematik, fandt jeg ud af hvordan dette selvportræt skulle være: blazer, skjorte og slips. Og så naturligvis i sort/hvid med høj kontrast.
Jeg valgte at skyde billedet med forskellige ting og sager i baggrunden, og selvfølgelig sløre livet ud af tingene ved at bruge en stor blændeåbning. Det gjorde jeg med mit 85 mm objektiv på blænde 2. Det betyder at jeg har omkring en centimeters dybdeskarphed, og fokus skal altså ligge lige i øjet - bogstaveligt talt. Det var lidt besværligt, og jeg ville ikke kunne have gjort det uden D3s tilsluttet computeren med Nikon Camera Control Pro 2.7 kørende. Her brugte jeg nemlig Live View til at sætte et fokuspunkt og efterfølgende bruge det kontrastbaserede fokuseringssystem til at indstille fokus. Det tog nogle forsøg, men lykkedes langt om længe.
Resultatet kan ses herover - hvad synes I?
februar 11th, 2010 - 12:10
Det er bare godt det der… Jeg vil også ha noget i den stil…
Hilsen Dennis
februar 15th, 2010 - 14:48
Takker, Dennis. Det finder vi da bare ud af
august 8th, 2010 - 13:01
barberet næste gange ;O) btw nice site
oktober 5th, 2010 - 14:57
Jeg synes ikke, at det er beskåret særlig godt, ville nok tage lidt mere med i toppen af billedet.
Det er for fladt, hvad kontrasten angår, lidt for gråt i gråt. Lidt mere knald på – tak…
God hjemmeside, med gode links !
Og så er du Nikon mand, det trækker op
oktober 10th, 2010 - 21:41
Nå er det sådan en flot fyr der skriver disse kloge ord.
oktober 21st, 2010 - 15:19
Hej Xi
Ja, jeg må give dig ret. Kontrasten skyldes en dårlig skærm, da jeg lavede billedet
oktober 21st, 2010 - 15:20
Haha, ja det er vel som man ser på det, Karoline