Michell Bak
17dec/090

Mine kameraindstillinger og studieopsætning

Som lovet kommer her et indlæg omkring mine kameraindstillinger og studieopsætning fra mit forrige indlæg.

Jeg brugte mit Nikon D700 til alle billeder og brugte også et 24-70 mm f/2.8 objektiv til langt størstedelen af billederne - som regel omkring 70 millimeter brændvidde. Portrætter ser generelt bedre ud, hvis de er taget ved store brændvidder. Jeg eksperimenterede også lidt med 105'eren, men valgte at bruge 24-70'eren i stedet fordi det ikke er et prismeobjektiv og dermed ikke har fast brændvidde.

Blænden var på f/11 og jeg skød med en lukkertid på 1/250 sekund.

Fordi jeg bruger et fuldformatskamera i et studiemiljø, kan jeg sagtens skrue op for ISO-hastigheden uden at påvirke billedkvaliteten. Jeg skyder som regel omkring ISO 400 under disse forhold. Ved at gøre det, er studielamperne hurtigere om at genoplade (og så er det bedre for el-regningen!).

Nogle gange vælger jeg at skyde forbundet med computeren, så billederne kommer direkte frem på skærmen. Det er lettere at bedømme billederne på den måde - og så er det i øvrigt også lettere for modellen at se billederne. Det gjorde jeg dog ikke ved dette shoot.

Nå, det var vist dækkende for kameraindstillingerne, så lad os hoppe videre til lyset. Jeg brugte Lumen8 200 Ws studielamper - en til HiLite-baggrunden og en som hovedlys. Baggrundslyset stod på ca. halv styrke, mens hovedlyset var på mellem en ottendedel og en fjerdedel styrke. Baggrundslyset kunne måske godt skrues en anelse ned, men jeg ville gerne sikre mig at baggrunden var fuldstændig hvid overalt.

Du kan få en ide af opsætningen ved at se på dette billede og samtidig forestille dig at baggrunden er en HiLite:

setup

Det var alt! Ganske simpel opsætning. Og det bedste af det hele er at man ikke engang behøver studielamper til at gøre dette. Almindelige strobes (trådløse blitzenheder) virker også ganske udmærket, hvis man har det korrekte udstyr og tilbehør.

2dec/090

Nyt legetøj!

Ja, så kunne jeg ikke dy mig for at købe nyt legetøj igen. Denne gang blev det til en 14-24 mm f/2.8 samt en 85 mm f/1.8. Begge objektiver er vanvittigt lækre, og jeg kommer helt sikker til at bruge dem til mange ting fremover. Glæder mig rigtig meget til at komme i gang med dem.

I går var jeg ude på to opgaver - først en lille aftale om en fotosession og dernæst reportagebilleder i Sydpolen i forbindelse med AIDS-dagen i går. De nye objektiver blev naturligvis brugt til begge opgaver.

I dag har jeg været på restaurant Skovfogedstedet og fotografere lidt. Det blev til nogle billeder af interiøret samt nogle billeder af maden. Her brugte jeg primært 14-24'eren og 24-70'eren. Jeg brugte min HiLite som baggrund til billederne af maden. Efter to clubsandwiches og en dejlig omgang pandekager med is, kan jeg ikke gøre andet end at anbefale restauranten.

Stay tuned! Der kommer mere om det hele... snart :-)

30aug/090

Video på Nikon D5000

Her er lige over et minuts videoer optaget på Nikon D5000 med Nikkor 24-70 mm f/2.8G og Micro-Nikkor 105 mm f/2.8G optikker. Der er ingen tvivl om at video på spejlreflekskameraer er langt federe end på kompaktkameraer! :)