Michell Bak
19feb/100

Nye DxOMark-resultater: D3s mest lysfølsomme kamera i verden

Der er netop kommet nye analyser fra DxOMark, og Nikon D3s er blandt de nye kameraer i databasen. Derudover har DxOMark-holdet også haft fingrene i Canon EOS 1Ds Mark IV, Olympus PEN E-P2 og Panasonic GF-1.

Ikke overraskende løber D3s med sejren, og udmærker sig især på ISO-ydelsen. Dermed røg D3s ind på en fjerdeplads - to mellemformatkameraer ligger i front og Nikon D3x kommer ind i mellem disse på en andenplads, primært pga. imponerende farvedybde. Det er faktisk meget imponerende, at et fuldformatkamera overhovedet kan måle sig med et mellemformatkamera.

Jeg har nævnt det før på bloggen, og gør det gerne igen: Canon 1Ds Mark IV skuffer fælt på ISO-ydelsen. Kameraet, der i øjeblikket er Canons absolutte topmodel, endte på en 16. plads på oversigten, tæt efterfulgt af Nikon D90, og ISO-scoren er cirka 2½ gange lavere end D3s'. Skuffende af en topmodel...

I parentes kan det nævnes at Nikons fire topmodeller med fuldformatsensor udgør toppen af poppen, når det kommer til lysfølsomhed.

Du finder resultaterne på DxOMark-hjemmesiden!