Michell Bak
21Oct/093

Billeder fra Goecker Photocamp 2009

I går var jeg jo til Goeckers 2009 Photocamp, og det var rigtig godt! Udstillingerne var gode og udstillerne var også dygtige til at fortælle om deres produkter.

Nikon D3s er vanvittigt lækkert! Og den nye 70-200 mm f/2.8 optik med VR II er intet mindre end fantastisk. Jeg måtte ikke tage nogle billeder med hjem, men jeg kan ærligt sige at jeg havde svært ved at finde støj taget i disse omgivelser ved ISO 12.800. Det var enormt imponerende! Jeg fik også prøvet D3x. Det er ikke første gang jeg leger med det kamera, men det er altid sjovt. Derudover fik jeg prøvet 14-24 mm f/2.8, 70-200 mm f/2.8 (som sagt), 200 mm f/2.0, 200-400 mm f/4, 400 mm f/2.8 og naturligvis den store 500 mm f/4. Det hele er vanvittigt imponerende. Nogle af billederne herunder er skudt med nogle af de omtalte objektiver.

Det nye Canon 1D Mark IV er heller ikke dårligt, og minder på mange måder om Nikon D3s - hurtighed, ISO-hastigheder og godt autofokussystem. Der er dog ikke tale om et fuldformatkamera, men derimod et kamera med en sensor i APS-H format. Ifølge Canon er dette for at gøre kameraet endnu mere attraktivt over for sportsfotografer, der vil kunne udnytte cropfaktoren.

Se billederne herunder!

30Sep/090

Goecker Photocamp ‘09 – ses vi?

Så afholder Goecker igen deres Photocamp, og denne gang regner jeg kraftigt med at kunne komme med! Det bliver afholdt i både København og Århus, så alle burde have en god chance for at kunne komme med. Der er dog begrænset antal pladser til de forskellige foredrag, så skynd dig at tilmelde dig.

Læs mere om arrangementet her!