Pixels eller punkter?
En kommentar her på siden fik mig til at tænke på en mindre problemstilling her forleden - nemlig problemet med at skelne mellem pixels og punkter, når der tales om opløsningen på skærme.
Mange kameraproducenter beskriver skærmopløsningen i både forkortelser og punkter. En sådan beskrivelse kunne f.eks. nævne en VGA-skærm med 922.000 punkter.
VGA står for Video Graphics Array og dækker over en af computerverdenens mest anvendte opløsninger, nemlig 640 x 480 pixels. 640 pixels x 480 pixels er lig med 307.200 pixels - men hvorfor står der så 922.000 punkter? Det spørgsmål vil jeg prøve at svare på i dette indlæg.
Opbygningen af pixels
For at kunne besvare spørgsmålet, er vi nødt til at kigge nærmere på det grundlæggende element - altså pixels. En ganske almindelig computerskærm består af tusindvis af små pixels, ofte kaldet billedpunkter. Det er altså disse bittesmå billedpunkter, der i forskellige farver udgør billedet på din skærm.
Mange mennesker er bekendt med RGB-farvesystemet, og det er også det man bruger i pixels. En pixel er nemlig opbygget af tre mindre dele - en rød del, en grøn del og en blå del. Ved at ændre på lysstyrken i disse dele, kan man danne millioner af forskellige farvekombinationer, og netop fordi pixels er bittesmå, kan man snyde øjnene til at tro at der er tale om én farve. Hvis man f.eks. sætter fuld blæs på alle tre farver, narrer man øjet til at tro, at der er tale om farven hvid. I computertermer ville dette kaldes RGB(255,255,255) eller #FFFFFF.
Det er altså disse små dele, som en pixel er opbygget af, der betegnes som punkter i diverse producenters beskrivelser. Hvis man kigger tæt på en skærm vil man faktisk kunne ane de enkelte punkter. Her er et billede taget med et 6x makrofilter på en standard TFT-skærm.
På billedet er det tydeligt at se opbygningen af de enkelte pixels. Hver enkelt gruppe bestående af et rødt, grønt og blåt punkt er en pixel. Billedet herover er taget af en hvid baggrund med tekst.
... og så lidt matematik
Vi fandt tidligere ud af at en VGA-opløsning svarer til 307.200 pixels - men hvor kommer de 921.600 punkter så fra? Jo, eftersom en pixel er opbygget af tre punkter i forskellige farver, er regnestykket ganske simpelt:
3 punkter x 307.200 pixels = 921.600 punkter
Dermed er svaret på spørgsmålet egentlig fundet.
Afslutning
Grunden til at producenterne både skriver en forkortelse samt opløsningen i punkter ligger i, at man fra et markedsføringssynspunkt gerne vil flotte sig med høje tal og kvantitet, men at man samtidig er nødt til at inkludere en normal betegnelse for opløsningen.
Man bør ALDRIG forveksle pixels med punkter. Der findes f.eks. ingen skærme på noget kamera, der har en opløsning på 921.600 pixels. Ligeledes findes der heller ingen kameraer med en skærmopløsning på 230.000 pixels - her er den reelle opløsning på 76.800 pixels (320 x 240 pixels) eller 230.400 punkter (320 x 240 x 3).
Pixels mig dit og pixels mig dat…
"Jo flere pixels, desto bedre... ik'?"
Hold op, hvor er jeg træt af det uduelige megapixelræs!
Alle med forstand på fotografering ved, at pixels er uden betydning, når det gælder om at tage et godt billede. Mit første spejlreflekskamera, Nikon D40, havde en sensor med en billedopløsning på godt seks millioner pixels (eller megapixels, hvis det lyder mere bekendt), og det tog ganske enkelt fremragende billeder trods den ellers lave opløsning. Hvorfor? Jo, fordi at sensoren i spejlreflekskameraer er mange gange større end sensoren i almindelige point-and-shoot kompaktkameraer, som er den type kameraer langt størstedelen af befolkningen bruger. Det, at sensoren er markant større på et spejlreflekskamera gør, at hver enkelt pixel på sensoren er mange gange større end en tilsvarende pixel på et kompaktkamera, hvilket i sidste ende resulterer i en langt større lysfølsomhed og en markant højere billedkvalitet. Mange pixels er altså under ingen omstændigheder en måleenhed for kvalitet (i mange tilfælde faktisk det modsatte), men derimod for størrelsen på det endelige billede.
Den forbedrede lysfølsomhed betyder for mig, at jeg ikke nødvendigvis behøver at holde min ISO-indstilling på f.eks. ISO 200 for at undgå billedstøj. Med mit kamera kan jeg sagtens gå op til f.eks. ISO 800 eller endda ISO 1600, og stadig få ganske brugbare billeder, der i rigtig mange tilfælde vil være fri for billedstøj. Jeg vil lave et indlæg, der omhandler ISO og billedstøj på et senere tidspunkt.
Kompaktkamera versus spejlrefleks ved ISO 3200
Hvis du er på udkig efter et nyt kamera, skal du altså ikke falde for de mange salgstaler og høje opløsninger. Køb derimod hellere et kamera med en relativt lav opløsning - gerne 8 megapixels eller lavere - og af et respekteret mærke, såsom Canon eller Nikon. Personligt ville jeg dog nok anbefale et spejlreflekskamera frem for et kompaktkamera, men ligegyldig hvad du vælger, kan jeg kun opfordre dig til at droppe megapixelræset, og bare komme i gang med at fotografere, eventuelt med spejlrefleks - det virker bare! 
Til slut vil jeg dog godt gøre opmærksom på, at der rent faktisk godt kan være fordele ved de høje opløsninger, men det er meget sjældent noget som privatpersoner har behov for. Det er hovedsagligt professionelle fotografer, der fotograferer landskaber, modeller og reklamebilleder, der har behov for den høje opløsning grundet print eller omfattende redigering.