Nikon Micro-Nikkor AF-S 105 mm f/2.8G VR II

Publiceret d. 12. september 2009

Makro- og portrætfotografering er fedt. Og dette objektiv klarer begge dele til UG med kryds og slange. Nikons seneste Micro-Nikkor 105 mm objektiv hører til blandt Nikons professionelle portefølje, og det sætter naturligvis høje forventinger til ydeevnen og kvaliteten. Jeg kan allerede nu afsløre at disse forventninger er blevet indfriet.

• Brændvidde: 105 millimeter (157,5 millimeter på et DX-kamera)
• Dækker: Fuldformat (film og FX) og crop-format (DX)
• Blændeåbning: f/2.8 – f/32 (f/4.8 – f/57 ved 1:1 gengivelse)
• Autofokus: AF-S for hurtig indbygget autofokusmotor og SWM for næsten lydløs autofokus. Mulighed for at skifte mellem manuel fokus og autofokus – fokusring kan justeres ligegyldig indstilling.
• Filtre: Ja, 62 millimeter. Frontelementet roterer ikke under fokusering grundet IF (intern fokusering).
• Billedstabilisator: Ja, VR II. Glimrende stabilisator, der ifølge Nikon kan sikre skarpe billeder ved op til fire gange langsommere lukkerhastigheder end normalt.
• Nærgrænse: 0,314 meter
• Dimensioner: 83 x 116 millimeter (diameter x længde)
• Vægt: 790 gram
• Produkthjemmeside: www.nikon.dk

Design

Der er ingen tvivl om at objektivet oser af kvalitet. Det er bygget som en mursten, og det føles utrolig solidt. Jeg synes at størrelsen på objektivet er godkendt, men jeg ville samtidig heller ikke have haft noget imod at det var lidt mindre. Vægten ender alligevel næsten på 800 gram, hvilket unægteligt er i den tunge ende.

Objektiv oser som sagt af kvalitet, og det gør sig gældende over hele linjen. Jeg er vild med materialerne, og knapper samt fokusring er gode i brug.

Der findes tre knapper på objektivet - fokustype, fokusområde samt billedstabilisering (VR). Med knappen til fokustype vælger man mellem manuel fokus og manuel / autofokus. Knappen til fokusområde er specielt brugbar hvis man ved at man sjældent får brug for at tage billeder af ting, der er tættere på end en halv meter. Så kan man afgrænse fokusområdet og på den måde opnå hurtigere autofokus. Den sidste knap bruges til at slå billedstabilisering til eller fra.

Eftersom objektivet er et såkaldt G-type objektiv findes der ingen blændering på objektivet, og blændeåbningen skal altså derfor indstilles direkte på kameraet. Dette udelukker en række ældre analogkameraer, medmindre man har lyst til at tage billeder med mindste blændeåbning!

Den medfølgende modlysblænde hedder HB-38, og fungerer ganske fint. Jeg holder næsten altid modlysblænden på objektivet, idet man ikke kun får bedre billeder, men også bedre beskyttelse af frontelementet.

Med til objektivet følger en blød taske med produktnavnet CL-1020. Den er ganske lækker og yder god beskyttelse, men det er ikke et stykke tilbehør jeg personligt bruger. Jeg er dog samtidig ikke et øjeblik i tvivl om at det vil være brugbart for en række mennesker - personligt foretrækker jeg dog at undvære, da det er hurtigere at skifte mellem objektiver på den måde.

Autofokus

Der er indbygget AF-S autofokusmotor i objektivet, og den fungerer egentlig ganske godt - hvis man altså bruger det rette kamerahus. Forskellen mellem hastigheden på et D90 og et D700 er intet mindre end slående! Objektivet fokuserer minimum dobbelt så hurtigt på D700, og det går endnu hurtigere hvis man begrænser fokusområdet. Det tager omtrent 2½ sekund at køre fra den ydre grænse (uendelig) og til nærmeste grænse (0,314 meter) og tilbage igen på D700. Man er nede på omkring et sekund, hvis man begrænser fokusområdet. Hastigheden er på ingen måde et problem, idet man oftest vil bruge manuel fokus til makro. Hvis man bruger objektivet til portrætter, er hastigheden heller intet problem.

Der er tale om et lysstærkt objektiv, og det ses tydeligt på præcisionen når mørket falder. Jeg har hidtil kun haft enkelte problemer, men det var også meget sent om aftenen og her var næsten intet tilgængeligt lys. Alligevel lykkedes det dog over halvdelen af gangene, hvilket i sig selv er ret imponerende. Ydelsen bliver en anelse værre, når man kommer helt tæt på små motiver, men der er virkelig også tale om ekstreme vilkår for et hvilket som helst autofokussystem.

Nikon er kendt for sine lydløse autofokusmotorer, og 105'eren er ingen undtagelse. Den er også udstyret med SWM, der sikrer næsten lydløs fokusering. Alt i alt, fungerer det ganske fint!

Optisk kvalitet

Lad os starte med det mest indlysende, nemlig skarpheden. Objektivet er formentlig et af mine skarpeste objektiver. Selv ved største blændeåbning tegner objektivet syleskarpt, og ved at blænde lidt ned vil man også få forbedret kontrast i kanterne, hvilket sikrer et endnu skarpere resultat. Efter at have taget en række skud med objektivet, erfarer jeg at det tegner skarpest ved blænde 5,6 - og her skal man altså passe på at man ikke skærer sig på billederne!

Diffraktion er intet særligt problem med objektivet. Jeg har prøvet at tage et makrobillede ved blænde 57 (1:1 gengivelse), og jeg blev positivt overrasket over hvor skarpt objektivet tegner ved selv så lille blænde! Jeg kan forestille mig at det vil være et større problem for brugere af DX-kameraer.

Vignettering er forholdsvis tydelig på fuldformatskameraer og med største blænde. Det forsvinder ved at blænde ned til omkring blænde 8. Man vil kunne nøjes med blænde 4 eller 5,6 på et DX-kamera grundet den mindre sensor.

Objektivets bokeh, altså kvaliteten på de elementer der er ude af fokus, er ganske god. Den er blød og lækker, og man mærker virkelig at der er tale om et objektiv af høj kvalitet.

Kromatisk aberration er normalt ikke et problem, men bliver forholdsvist tydeligt når man tager makrobilleder ved stor blænde. Dette gælder specielt ved brug på DX-kameraer.

Billedeksempler

Følgende billedeksempler er taget med objektivet, og kan ses i fuld størrelse ved at trykke på billedet. Billederne er uredigerede og direkte fra kameraet. RAW-konvertering lavet i Lightroom.